Hvilket gulvafløb passer dig?
Hvis man spørger danskere om, hvilket rum i hjemmet, der er sværest at indrette, så vil de fleste sandsynligvis svare ”badeværelset”. Eftersom det er et af de rum, som danskerne bruger mest tid i i løbet af livet, så er det ret vigtigt, at alle komponenter i værelser spiller sammen på den helt rigtige måde. Både så det opfylder dit æstetiske behov, men også det rent lavpraktiske. Eksempelvis, hvordan vandet i bruserummet løber ud. Det kan gøres på flere forskellige måder, og derfor er det godt at lære de forskellige gulvafløb at kende, inden værelset indrettes færdigt.
Lineært frem for kvadratisk gulvrist
For nogle år tilbage var det eneste reelle valg for danskerne, når det kom til gulvafløb, den kvadratiske gulvrist. Dette kræver dog, at vandet i badeværelset falder nogenlunde præcist og retningsbestemt fra alle fire sider. Her er der nogle fordele ved både hjørneafløbet og særligt det lineære gulvafløb. De kræver nemlig, at det kun er én af siderne, som vandet skal løbe til. Det bliver nemlig installeret og monteret op ad den ønskede væg, hvilket også giver en mere naturlig og glidende overgang mellem afløb og gulv. Det kvadratiske afløb ender ofte som et malplaceret skakfelt midt i en hvid kabine. Når afløbet er installeret, så vær ekstra grundig med at tjekke, om vandet nu løber ud som det skal. Hvis vandet ikke gør det, så kan du risikere, at det forsager vandskader i fundamentet i dit hjem. Gulvet skal have den helt rette hældning, hvilket klares af din installatør.
Selvom det umiddelbart kan virke som en unyttig ting at bruge megen energi på, så kan det altså godt betale sig. Den mindste ting kan sætte resten af den kreative proces i gang. Hvis de små, lavpraktiske ting allerede spiller, så kan det give dig større råderum som designer, når du skal installere de næste komponenter i badeværelset. Både når det kommer til farver og materialer. Husk også at spørge fagfolkene til råds, når dit gulvafløb skal installeres. De ved alt omkring lovgivning med korrekt udløb, og hvilke typer gulvafløb, der er mest attraktive samt passer bedst i både små og store badeværelser.